FH419 | Heritage Chair
Materiale:
eg, malet
Polster:
Fiord 191
Farve:
sort
37.975 kr.
5 års garanti
Fragtfri levering
Leveringstid ca.
Frits Henningsens FH419 Heritage Chair har tydelige referencer til historiske perioder og stilarter, men rummer samtidig sin egen tidløse skønhed. Komfort er sjældent set så elegant som i den fuldpolstrede loungestol fra 1930.
Frits Henningsen var kendt som en kompromisløs designer, der insisterede på at skabe kvalitetshåndværk – og som i modsætning til de fleste andre snedkere altid selv designede sine møbler. Henningsen blev som medlem af Københavns Snedkerlaug en vigtig drivkraft for datidens møbeludstillinger og høstede stor anerkendelse for sin perfektionistiske stil og levende personlighed. Han gav traditionelle design et nyt udtryk og fandt inspiration i forskellige stilarter, blandt andet fransk empire, rokoko og engelske møbler fra det 17. århundrede.
En loungestol, som indbyder til elegant afslapning
Frits Henningsens FH419 Heritage Chair har bløde, elegante linjer og en enestående kvalitet, der er gennemført ned til mindste detalje. Stolen vidner om designerens konstante stræben efter det perfekte. Henningsen har hentet inspiration til sit 1930-design i stilarter fra blandt andet det franske kejserrige og 1600-tallets Storbritannien. Resultatet er en klassisk, fuldpolstret stol omhyggeligt udført over et stel i massiv bøg. Heritage Chair er komfortabel og indbydende og bliver ofte rummets foretrukne siddeplads. FH419 Heritage Chair fås med den matchende FH420 fodskammel for ekstra komfort.
En loungestol, som indbyder til elegant afslapning
Gallery
Frits Henningsen
Designer
Dansk design
Gratis levering*
Op til 5 års garanti**
Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition for smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner og producerer desuden værker af anerkendte designmestre som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer over 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.
*Ved køb over 499 DKK
**Indendørsmøbler 5 års garanti. Outdoor møbler 2 års garanti