CH46 | Stol
Materiale:
eg, sæbe
Sæde:
naturfarvet papirgarn
8.460 kr.
5 års garanti
Fragtfri levering
Leveringstid ca.
Klassisk stoledesign i gedigen håndværkskvalitet
Hans J. Wegners CH46 stol er en enkel og funktionel, men samtidig også elegant stol. Man fornemmer, at Wegner kunne være inspireret af Sydeuropas og den amerikanske shakerbevægelses enkle stole, men også at han personligt har bearbejdet inspirationen. Ergonomien var et afgørende punkt for Wegner. Proportioner og hældninger i stolen blev derfor fastlagt, så de passede bedst muligt til menneskekroppen. Valget af de buede bagben spiller en vigtig rolle i stolens konstruktion, da den bagudrettede bøjning for oven sikrer en passende hældning på ryggens tremmer, mens den tilsvarende for neden sørger for, at stolen ikke vælter bagover. Sædet har flet af papirgarn, og ryglænets to tremmer er lamineret op af tre tykkelser, som er spændt i en blød bue. Armlænet starter i front med samme runding som forbenet, men får på sin vej bagud en let stigende bue mod bagbenet, for her at blive fastgjort med en solid samling mellem ryggens to tremmer. Ben og armlæn har oversider med en let hvælvet flade. Det behagelige armlæn, den gode rygstøtte og det håndflettede sæde i papirgarn gør CH46 komfortabel, og med sit tidløse design er den derfor velegnet til f.eks. spisestuer, mødelokaler og venteværelser. Da Carl Hansen & Søn i 1966 skulle i gang med CH46, gav Wegner dem også tegningen til en stol uden armlæn, modelnummer CH47. Begge stole er i familie med Wegners loungestol, modelnummer CH44, fra 1965.
Se 2 varianter
Klassisk stoledesign i gedigen håndværkskvalitet
CU CH46 Hynde
Hans J. Wegner
Designer
Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition for smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner og producerer desuden værker af anerkendte designmestre som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer over 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.
*Ved køb over 499 DKK
**Indendørsmøbler 5 års garanti. Outdoor møbler 2 års garanti