CH07 | Skalstolen
Materiale:
eg, olie
Polster:
Fiord 171
22.985 kr.
5 års garanti
Fragtfri levering
Leveringstid ca.
Arkitektonisk mesterværk
Da Hans J. Wegner præsenterede CH07 Skalstolen i 1963, elskede mange anmeldere det avantgardistiske udseende, men det brede publikum var dog noget mere forbeholdent grundet stolens markante udtryk. De blandede anmeldelser og datidens mindre udviklede produktionsteknik resulterede i en meget begrænset produktion i 1960’erne. Da Carl Hansen & Søn relancerede Skalstolen i 1998, resulterede en ny tids interesse for stolens design i en næsten øjeblikkelig anerkendelse overalt. Stolens vingeformede sæde og krumme ryg båret af et stel med tre buede ben giver designet et let og svævende udtryk. Det karakteristiske sæde og ryglæn er fremstillet i formspændt krydsfiner og forsynet med polstring, som giver ekstra komfort. Stolens ben er lamineret op af flere lag finer, og de to forreste ben er udført som ét sammenhængende element, hvilket er med til at give stolen dens enestående, stabile form. Skalstolen er en klar manifestation af Hans J. Wegners mantra om, at en stol altid skal være god at sidde i og ikke skal have nogen bagside, men skal kunne beundres fra alle sider.
Se 17 varianter
Arkitektonisk mesterværk
Inspiration
Hans J. Wegner
Designer
Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition for smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner og producerer desuden værker af anerkendte designmestre som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer over 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.
*Ved køb over 499 DKK
**Indendørsmøbler 5 års garanti. Outdoor møbler 2 års garanti